AGENDA advokater er en løsningsorienteret advokatvirksomhed, som primært beskæftiger sig med rådgivning af erhvervsvirksomheder.

Virksomheden blev stiftet i 2011 og er siden da vokset støt, og vi er i dag et af Fyns større advokatkontorer. Vi beskæftiger pt. 28 medarbejdere, som alle er specialiseret inden for erhvervsret og fast ejendom. Hver medarbejder har derudover et eller flere særlige specialistområder, og kontoret beskæftiger advokater med møderet for både Landsret og Højesteret.

Vi betragter jura som et kommercielt værktøj, der kan og skal bruges til at træffe de bedste beslutninger ude i virksomhederne. Jura må ikke forsinke eller stå i vejen, men skal udgøre en del af grundlaget for gode, kommercielle beslutninger.

Hos AGENDA advokater kan du forvente udpræget god service og stor gennemsigtighed i forhold til både pris, proces og deadlines. Vi går ikke på kompromis med kvaliteten i vores rådgivning, og vi påtager os kun en opgave, når vi vurderer, at vi kan skabe værdi for vores kunde. Det betyder rigtig meget for os, at vi er tilgængelige og imødekommende, og at vores kunder har en meget høj grad af tillid til os.

Asylgade 7, 5000 Odense C agendaadvokater.dk LinkedIn

Kontakt